Har du brug for at bygge nyt, bygge om eller få noget lovliggjort?
Byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse
SBJ-Byggerådgivning i Randers har styr på lovgivningen. Jeg sikrer dig en gnidningsfri byggeansøgningsproces med din kommunes byggesagsafdeling.
Hvad er kravene til dit nye byggeprojekt?
Hvis du ønsker at opføre en ny bygning, en tilbygning eller ændre anvendelse på din ejendom, skal du igennem 2 tilladelses trin: byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse.
Kravene til ansøgningens indhold varierer afhængigt af projektet. Når byggeriet er færdigt, skal du ansøge om en ibrugtagningstilladelse ved at færdigmelde projektet. Afslutningsvis skal du dokumentere, hvordan bygningsreglementets bestemmelser er overholdt. De generelle oplysninger og minimumskrav til byggeansøgningen kan du læse mere om her på siden.
Har du styr på lovgivningen ?
"Det er dig som bygningsejer, der har ansvaret"
Når du bygger nyt, bygger til, eller bygger om, er det dig som bygningsejer, der har ansvaret for at overholde alle gældende regler, herunder byggelovgivningen, lokalplanen, kommuneplaner, tinglyste servitutter og anden relevant lovgivning.
Inden du indsender din ansøgning om byggetilladelse, kan du tjekke, om dit byggeri er omfattet af en lokal- eller kommuneplan ved at søge på www.ois.dk.
Derudover kan der være tinglyste servitutter eller deklarationer på ejendommen, som kan påvirke byggeriet. Disse kan findes på www.tinglysning.dk
Afhængig af projektets form og kompleksitet kan det være en fordel at afholde et forhånds dialogmøde med kommunen. Dette kan bidrage til en hurtigere og mere smidig ansøgningsproces. Mødet kan også afklare eventuelle krav til særlig dokumentation eller dispensationsansøgning.
Hvilken dokumentation bliver der brug for?
I forbindelse med byggeansøgningen skal du udfylde en erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet dit byggearbejde er omfattet af.
Ved færdigmelding af byggeprojektet skal kommunen modtage alt relevant materiale for hvert af de tekniske forhold.
Der kan ikke gives ibrugtagningstilladelse, før kommunen har modtaget fyldestgørende materiale for alle forhold.
Det er derfor vigtigt, at du fra starten af din byggesag er opmærksom på mængden og kompleksiteten af den dokumentation, der skal indsendes ved både opstart og afslutning af din byggesag.
Hvad koster det egentligt at benytte en rådgiver?
Timepris: 775 kroner Plus MomsFørste kontakt og screening af din sag er altid GRATIS. Herefter aftaler vi det videre forløb og hvis det er muligt gives der et overslag på pris og tidsforbrug. Dette afhænger naturligvis af hvilken opgave du står med, samt hvor kompleks sagen er. Ikke 2 bygge sager er helt ens.
Myndighedernes minimumskrav ved behandling af byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse
Myndigheders minimumskrav til ansøgningsmateriale
- Ejendommens adresse og matrikelnummer
- Tilbud på byggeskadeforsikring eller selvbyggererklæring
- Tydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres
- Oplysninger om grundens størrelse, bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent
- Oplysning om brandklasse og konstruktionsklasse
- Oplysning om, hvorvidt projektet kræver dispensation
- Godkendelse efter anden lovgivning end byggeloven
- Oplysninger til BBR
- Målfast og målsatte tegninger, herunder:
- Situationsplan med skel, højdekoter samt parkeringspladser
- Plantegning med angivelse af anvendelsen af de enkelte rum
- Snittegninger
- Facadetegninger
Myndigheders minimumskrav til materiale før ibrugtagning
- Dokumentation for, at der er tegnet en obligatorisk byggeskadeforsikring
- Erklæring om, at arbejdet er udført i henhold til byggetilladelsen og bygningsreglementet
- Drift- og vedligeholdelsesmanual for bygningens installationer
- Energimærke udarbejdet af en beskikket energikonsulent
- Færdigmelding af byggeriet på Byg og Miljø
- Dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser, herunder:
- Beskrivelser
- Forudsætninger
- Beregninger
- Tegningsmateriale
- Prøvninger
Kontakt mig for en skræddersyet løsning
Ændret anvendelse af din ejendom
Når en ejendom opføres, og der gives en ibrugtagningstilladelse, bliver bygningen tildelt en anvendelseskode, og BBR opdateres. Koden angiver, hvad ejendommen er godkendt til, f.eks. produktion, handel eller bolig.
Hvis du ønsker at benytte din ejendom til et andet formål, end den er godkendt til, skal der som udgangspunkt søges om en anvendelsesændring. Dette skyldes, at ændringen kan betyde, at bygningen som helhed ikke længere overholder de krav, der gælder for dens nye anvendelse.
En af de få undtagelser er, hvis den nye og tidligere anvendelse falder inden for samme anvendelseskode. Det kan eksempelvis være, hvis en bygning, der tidligere har været en café, ændres til en restaurant.
Jeg kan hjælpe dig sikkert igennem myndigheds processen
Uanset om du skal bygge nyt eller ændre anvendelsen af din ejendom, kan jeg hjælpe dig med at undersøge lovgivningen for din specifikke lokation. Jeg kan også hjælpe med at udfylde alt nødvendigt for at opnå både byggetilladelse og efterfølgende ibrugtagningstilladelse.
Lad mig tage hånd om alt papirarbejdet. Jeg arbejder dagligt med byggejura, og ved præcis, hvordan materialet skal sammensættes for en hurtig og smidig godkendelsesproces.
Skal jeg hjælpe dig med din byggeansøgning og ibrugtagningstilladelse ? Det sikrer dig kortest mulig sagsbehandlingstid.
Så skriv eller ring til mig.

Vigtige Kompetencer
Ekspertise i Byggelovgivning
Jeg har 10 års erfaring som byggesagsbehandler i danske kommuner og taler samme sprog som sagsbehandleren
Fleksibel Rådgivning
Tilpasningsdygtige løsninger, der passer til både små og store projekter.
Erfaring og Pålidelighed
Med mange års erfaring leverer jeg pålidelig rådgivning, der skaber værdi for dit byggeprojekt.
FAQ: Ofte Stillede Spørgsmål
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om byggesagsbehandling og ibrugtagning.
Hvad er byggesagsbehandling?
Byggesagsbehandling er processen, hvor en byggetilladelse behandles og godkendes af relevante myndigheder.
Kan jeg selv søge om byggetilladelse?
Selvfølgelig kan du ansøge om byggetilladelse hos kommunen via Byg og Miljø, som er en super praktisk digital portal for alle kommuner. Du skal blot indsende dine tegninger, beskrivelser og dokumentation. Men husk, at processen kan være lidt indviklet, så det kan være en god idé at få hjælp fra en professionel, som en arkitekt eller ingeniør. De kan sikre, at alt er i orden, så du undgår unødvendige forsinkelser.
Hvor lang tid tager byggesagsbehandling?
Behandlingstiden kan variere, men det tager typisk mellem 4-8 uger afhængigt af projektets kompleksitet. Der er dog stor variation fra kommune til kommune.
Hvad betyder ibrugtagningstilladelse?
En ibrugtagningstilladelse er kommunens endelige godkendelse, som er lovpligtig og vigtig for dig. Den bekræfter, at dit nybyggeri eller din ombygning lever op til alle de gældende bygningsreglementer samt brand-, energi- og miljøkrav.
Det er først, når du har modtaget denne tilladelse, at du kan tage dit projekt i brug. Dette sker typisk efter en færdigmelding og dokumentation for, at arbejdet er afsluttet.
Hvad betyder det når kommunen har sendt brev om lovliggørelse af bygning?
Når kommunen sender dig et brev om lovliggørelse, betyder det, at de har opdaget et byggeri, som måske ikke har den nødvendige byggetilladelse eller ikke er korrekt registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Det kan være en udestue, carport, tilbygning eller en ændret anvendelse.
Men bare rolig!
Du har mulighed for at søge om en omlovliggørende byggetilladelse for at få dit eksisterende byggeri godkendt. Dette kan ske gennem retlig lovliggørelse, hvis dit byggeri allerede overholder reglerne, men blot mangler papirarbejdet, eller ved fysisk lovliggørelse, hvis der er behov for ombygning eller nedrivning for at leve op til kravene. Det er vigtigt at handle hurtigt, så du kan sikre, at dit byggeri ikke kun bliver godkendt, men også beskytter dig mod fremtidige problemer.
Jeg er her for at hjælpe dig gennem hele processen, så du undgår faldgruber og kan få ro i sindet. Mine skræddersyede løsninger tager højde for din unikke situation, så du kan fokusere på det, der virkelig betyder noget for dig.


Om mig
Sbj-byggeraadgivning.dk er en lille, men passioneret enkeltmandsvirksomhed med mange års erfaring inden for byggesagsbehandling. Jeg brænder for at hjælpe dig med byggeansøgninger og ibrugtagning, og jeg tilbyder skræddersyet rådgivning til både private og professionelle bygherrer samt kommuner. Min mission er at sikre, at dit byggeprojekt ikke blot overholder lovgivningen, men også bliver udført med høj kvalitet og effektivitet. Jeg er her for at tilbyde fleksible løsninger, der passer perfekt til dine unikke behov.
Kontakt mig for professionel rådgivning
Er du klar til at tage det næste skridt i dit byggeprojekt? Min ekspertise inden for byggesagsbehandling og ibrugtagning kan gøre en forskel. Kontakt mig i dag for en konsultation og få styr på alle detaljer.